Omlægning til naturnær drift – den største systemforandring i skovbruget siden 1805

Landskabsværkstedet er glad for at kunne fortælle, at Københavns Universitets partnerskabs-projektidé ”Omlægning til naturnær drift – den største systemforandring i skovbruget siden 1805”, hvor Landskabsværkstedet er partner, er blevet udvalgt til at gå videre i processen mod mulig støtte herfra. Velux-fonden modtog 150 projektideer til ”Fra viden til handling – Bæredygtig brug af land og hav”, og vores projekt er blandt de 17, der er udvalgt til den videre proces.

Formålet med projektet er at indsamle videnskabelig indsigt og praksiserfaringer om naturnær skovdrift som middel til at sikre bæredygtig brug af skoven. Og bringe denne viden i spil blandt skovens aktører med det mål at skabe en konsolideret basis for den naturnære drifts muligheder (og begrænsninger) og herved nedbryde barrierer for dens indførelses i det private skovbrug og sikre dens fortsatte fremme og raffinering i statens skove.

Natur- og Friluftsplan for Hørsholm Kommune

Landskabværkstedet har i 2015 udarbejdet en Natur- og Friluftsplan for Hørsholm Kommune. Natur- og Friluftsplanen skal sætte retningen for de kommende års indsatser for naturen og friluftslivet i Hørsholm Kommune. Den består af to hoveddele, hvor første del beskriver de overordnede visioner og principper for udvikling i hele kommunen og anden del indeholder et projektkatalog med konkrete forslag og handleplan til prioriterede natur- og friluftsområder i kommunen. Endelig er der en uddybende bilagsdel til de to hoveddele. Kommunalbestyrelsen vil tage endelig stilling til planen i løbet af 2016.

Hedebostien er sat i gang

Gennemførslen af projekt ”Hedebostien”, en ny rekreativ stiforbindelse mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt, som Landskabsværkstedet har ’skaffet’ 14,3 mill. kr til, er endelig sat i gang. Hedebostien skal anvendes til både gang, løb og cykling – og på visse strækninger også til ridning ad separat ridespor. En indledende proces om opkøb af jord, som Landskabsværkstedet har bistået med gennem indgåelse af frivillige aftaler, er i 2015 afsluttet. Takket være de berørte lodsejeres engagement, og positiv indstilling fra berørte lodsejere, kommuner og organisationer til at finde de bedst mulige løsninger, er grundlaget for stiens udformning på plads. Dermed er vejen banet for et spændende stiforløb, der går igennem landskaber med stor variation, og mangfoldige oplevelsesmuligheder. Udviklingen og gennemførelse af projektet vil forløbe frem til 2016.

Hedebostien er en realitet

Natursyn: Skovrejsning efter bogen

1

Natursyn: Skovrejsning efter bogen
Natursyn på P1 har mødt forfatterne af “Danmarks nye Skove, Håndbog i skovrejsning og skovudvikling Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen, samt skovens ejer Niels Holger Stæhr, for at spørge til hvordan man bygger sin egen skov.

Udsendelsen blev optaget under en  naturvandring i “Stæreskov” ved Bukkerup, som er skoleeksempel håndbogen i skovrejsning.

Hør udsendelsen her – Natursyn: Skovrejsning efter bogen

Se en billedserie fra udsendelsen – BILLEDSERIE På opdagelse i en ungdommelig skov

 

Anmeldelse af Skovbogen – Skoven 8/2013

Skoven foto skovanmeldelse’Danmarks nye skove- Håndbog i skovrejsning og skovudvikling’

Kort resumé:
“Der er mange ting at overveje hvis man vil lave skovrejsning. Og man ikke ved ret meget om skovbrug i forvejen. Man kan få god hjælp i en helt ny håndbog: ’Danmarks nye skove- Håndbog i skovrejsning og skovudvikling’… Bogen henvender sig isæt til dem der overvejer eller planlægger at rejser skov. Den vil formentlig også kunne anvendes i undervisningen, fordi den kan ses som en lærebog om skovdrift – med hovedvægt på anlægsfasen… Bogen er grundig og kommer vidt omkring… Den kommende skovejer vil i hvert fald med bogen i hånden kunne snakke med om alle forhold vedrørende skovrejsningen når han kontakter en konsulent…”

Læs hele anmeldelsen her

Bogen udgives af Landskabsværkstedet, en non-profit organisation der arbejder med skov og landskab og har udarbejdet vurderinger af de sidste 20 års skovrejsning…

Pris 399 kr. Kan bl.a. købes via link på www.landskab.nu. Se under ’Køb bogen her’.

Anmeldelse af Skovbogen – Grønt Miljø 6/2013

GM foto skovanmeldelseEngageret guide til skovrejsning og skovudvikling
‘Danmarks nye skove’ er inspirerende, indbydende og emmer af skovglæde

Kort resumé:
“Chefkonsulent, forstkandidat Jørgen Nimb Lassen og skovbrugsprofessor Jørgen Bo Larsen har skrevet en velillustreret og indbydende bog ’Danmarks nye Skove – Håndbog i skovrejsning og skovudvikling’… Opslagene er varierede med et væld af instruktive diagrammer, fine tegninger og smukke fotos. I det hele taget emmer bogen af glæde over skov og lyst til at videregive begejstringen… ’Danmarks nye skove- Håndbog i skovrejsning og skovudvikling’ er et omfattende og inspirerende værk, indbydende og lettilgængeligt med flot og generøst udstyr…”

Læs hele anmeldelsen her

Pris 399 kr. Kan bl.a. købes på www.dag.dk. Se under ’butik’.

Håndbog i skovrejsning og skovudvikling nu til salg

Skovbog-Forside_lav_forside2Håndbogen – Værd at vide om skovrejsning og skovudvikling
Få den nødvendige information og inspiration før du går i gang. Bogen fortæller, hvordan man får en velovervejet og lokaltilpasset skovrejsning. Den er skrevet af forstkandidat Jørgen Nimb Lassen og professor Jørgen Bo Larsen og viser, hvordan flersidig skovrejsning kan gavne økonomiske, økologiske og sociale værdier til gavn for både lodsejer og samfund.

Bogen berører i tekst og billeder alle aspekter af skovrejsning fra idefase, over planlægning til  udførelse. Ud over at vise, hvordan man rejser og udvikler nye skove, giver den også indblik i skovrejsningens historie samt dens flersidige muligheder og langsigtede formål.

Bogen kan bestilles på www.dag.dk > butik – http://shop.dag.dk/shop/boeger-60c1.html

Grotesk brug af løntilskud – debatindlæg

Debatindlæg i Politiken, 6. juli 2012.

Selv på en lille arbejdsplads som Landskabsværkstedet får vi mange uopfordrede jobansøgninger for tiden. Forleden søgte en ung landskabsarkitekt – lad os kalde hende A – uopfordret et job.  A’s tidligere arbejdsgiver i Frederiksberg Kommune giver hende gode anbefalinger og skriver: ”Hvis jeg havde haft mulighed for det, ville jeg meget gerne have fastansat A. Dette har på grund af kommunens økonomi ikke været muligt”. Samtidig med at den uopfordrede ansøgning fra den uheldige A tikker ind i mailboksen til os på Landskabsværkstedet, bliver vores virksomhedspraktikant, B, ringet op af selv samme Frederiksberg Kommune. De ville gerne tilbyde B en løntilskudsstilling inden for præcis de kompetenceområder, som A ellers besidder. De er begge landskabsarkitekter og af A’s vedlagte CV fremgår det, at hun er som skræddersyet til de funktioner, som Frederiksberg kommune efterspørger

Det tidsmæssige sammenfald mellem de to hændelser illustrerer sammen med andre lignende erfaringer en grotesk udnyttelse af løntilskud i det offentlige. Ud med A, for hende er der ikke penge til, og ind med B, for hun er gratis. For betegnelsen ”løntilskud” er helt fordrejet, når det gælder kommuner og andre offentlige myndigheder. Den løntilskudsansatte fortsætter nemlig på almindelige dagpenge – i B’s tilfælde endda på dimittenssats på godt 80 kr. i timen. Og samtidig tærer hun på den nyligt forkortede dagpengeberettigede periode, mens kommunen får løst arbejdsopgaverne.

Men det er ikke kun groteskt ud fra et arbejdstagersynspunkt. Det er unfair konkurrenceforvridning. Mange større eller mindre opgaver, som oplagt kunne løses effektivt og hurtigt af private aktører, kan kommunerne bare ”ansætte” ledige til at løse. Den samme fidus gælder ikke virksomheder og organisationer som os. Det koster os i størrelsesordenen 20.000 kr. om måneden at have en nyuddannet akademiker i en løntilskudsstilling. Det betaler vi sådan set gerne. Det er helt rimeligt, at medarbejderen får en overenskomstmæssig løn, og at tilskuddet kun kompenserer, at der kan være udfordringer ved at ansætte en medarbejder, der har været lang tid uden for arbejdsmarkedet eller mangler relevante erfaringer. Men hvorfor gælder dette ikke i kommunerne? Man skævvrider en sund konkurrence om at løse opgaverne bedst og billigst. Og man udfordrer livsgrundlaget for mange mindre virksomheder og den iværksætterånd, som politikere ellers normalt efterspørger.

Kommunernes ”løntilskudscirkus” er groteskt – det er nedværdigende ud fra en lønmodtagersynsvinkel og unfair konkurrence overfor virksomheder og hån mod iværksætterkultur.

Af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen, henholdsvis formand og chefkonsulent for Landskabsværkstedet

Ny rolle til formanden

Søren Præstholm har igennem en årrække lagt det meste af sin professionelle arbejdstid i projekter og opgaver i Landskabsværkstedet ved siden af hvervet som formand. Søren har dog sideløbende været ekstern lektor på Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet (KU), og fra sommeren 2012 er han tilbage på fuld tid i universitetsverdenen i en stilling på Skovskolen i Nødebo. Skovskolen er en del af det nye institut, der er dannet ved en sammenlægning af Skov & Landskab og Institut for Geografi og Geologi i forbindelse med fusioner på KU.  Søren skal indgå i Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling og være med til at bygge bro medlem aktiviteterne og uddannelserne på Skovskolen og forskningsmiljøerne på de øvrige afdelinger på det nye institut. Samtidig fortsætter han dog som formand for Landskabsværkstedet og vil således stadig være en central figur i Landskabsværkstedets virke og professionelle netværk.

“Efter nogle spændende år med praksisnære og udviklingsorienterede projekter i Landskabsværkstedet, så glæder jeg mig til igen også at få fingrene i forskningen”, udtaler Søren og fortsætter: “Det bliver naturligvis hårdt at vinke farvel til dagligdagen på Landskabsværkstedets vidunderlige kontor i Frederiksberg Have. Det hjælper lidt at vide, at der er dygtige medarbejdere til at tage over – ingen er jo uundværlig, selvom man gerne vil bilde sig det ind..”

Den daglige ledelse overtages af chefkonsulent Jørgen Nimb Lassen, der kan kontaktes på 30 70 75 18.

Landbrugsstøttens virkelige problem

Politikens stort anlagte ”afsløring” af, at spejdere, lufthavne, en naturfond og andre får del i EU’s landbrugsstøtte fjerner fokus fra det virkelige problem. Det virkelige problem er, at hovedparten af de mange milliarder støttekroner godt nok udbetales til den tiltænkte målgruppe af landbrugere men stort set ryger ubeskåret direkte videre til banker og kreditorer. Støtten har nemlig blot fået jordpriserne til at stige til langt mere end landbrugsproduktionen kan forrente. Så drop forargelsen over de småbeløb som går til fonde, foreninger og virksomheder, som i øvrigt ofte driver jorden til gavn for natur og miljø, og så stil skarpt på det virkelige problem. At landbrugsstøtten er bankstøtte.

Læserbrev i Politiken, 8. maj 2012

Ophævelse af Sommerhusregel er kortsigtet

Kommunernes Landsforening og trængte sommerhusejere i landdistrikter plæderer nu for ophævelse af de regler, der forhindrer velhavende europæere i at købe danske (sommer)huse. Forslaget kommer, fordi mange huse står tomme i landdistrikter præget af erhvervstilbagegang og fraflytning – f.eks. på Langeland jf. Politiken (22/1). Situationen er naturligvis tragisk for de folk, der er stavnsbundet til usælgelige boliger eller sommerhuse. Lavkonjunkturen har forværret situationen, og så er det besnærende at mangedoble køberskaren ved at tillade udlændinge på markedet. Det kan uden tvivl give nogle landdistrikter et økonomisk boost, hvis Danmark lemper på den særregel, som Danmark fik indføjet ved optagelsen i EF. Pengestærke købere vil kunne sætte gang i det fastfrosne boligmarked og vende en negativ spiral, hvor faldefærdige rønner og ”til salg”-skilte i sig selv modvirker bedring.

Men både danskere og dansk natur kan nemt komme til at betale en meget høj pris. For når konjunkturerne vender, så vil vi opleve en situation med enormt pres på sommerhusmarkedet. Prisudviklingen vil sandsynligvis få de opskruede priser for få år tilbage til at minde dumpingpriser, og det vil gøre det meget svært for almindelige danskere at erhverve et sommerhus, hvilket netop var argumentet for særreglen. Situationen vil medføre et massivt pres på beslutningstagerne, og pengemænd vil stå i kø med byggeprojekter og argumenter om vækst og liv i landdistrikterne.

Dette vil udgøre trussel mod den restriktive kystzoneforvaltning, som har været pejlemærke siden 1937-Naturfredningsloven og især med zonelovgivningen fra 1970. Det har forhindret tivoliseringen af vores kyster og sikret sammenhængende natur, der, de fleste andre steder, er forsvundet i vores intensivt opdyrkede landskab.

Erfaringerne viser, at det er svært for myndighederne at stå fast, når presset bliver for stort. Vi har set det i byudviklingen, hvor f.eks. de grønne kiler mellem ”byfingrene” i hovedstadsområdet mange steder er blevet indsnæret af udbygning og infrastruktur. Vi har set det langs motorvejene, hvor endeløse strækninger med erhvervsvirksomheder er vokset frem, fordi de alle vil ligge i 1. række. Vi har set med golfbaner, hvor pengemænd op gennem 0’erne pressede massivt på for tilladelser til golfbaner garneret med liebhaverboliger i naturen. Og kommunerne koordinerede utilstrækkeligt, fordi de hver især forsøgte at få ”so ein ding”.

Der er således god grund til at være virkelig påpasselig med at lempe på sommerhusreglen. Løsning af landdistrikternes problemer på kort sigt må ikke blive et tveægget sværd på lang sigt.

Søren Præstholm
Formand for Landskabsværkstedet, ekstern lektor på Institut for Geografi og Geologi, KU
(dønnerupvej 9, 2720 Vanløse)

Blå og grøn strukturplan

Galleri

Dette galleri indeholder 1 billede.

Planen skaber en samlet blå-grøn strukturfor Husum. Herunder sikres en mere oplevelsesrig variation af grønne og blå muligheder for borgerne – uanset hvor i bydelen, borgeren bor og færdes. Fokus var desuden på klimatilpasning og adgang til bydelens øvrige oplevelsesværdier. Helhedsplan for Husum er iværksat af Områdefornyelse Husum (Københavns Kommune).