Grotesk brug af løntilskud – debatindlæg

Debatindlæg i Politiken, 6. juli 2012.

Selv på en lille arbejdsplads som Landskabsværkstedet får vi mange uopfordrede jobansøgninger for tiden. Forleden søgte en ung landskabsarkitekt – lad os kalde hende A – uopfordret et job.  A’s tidligere arbejdsgiver i Frederiksberg Kommune giver hende gode anbefalinger og skriver: ”Hvis jeg havde haft mulighed for det, ville jeg meget gerne have fastansat A. Dette har på grund af kommunens økonomi ikke været muligt”. Samtidig med at den uopfordrede ansøgning fra den uheldige A tikker ind i mailboksen til os på Landskabsværkstedet, bliver vores virksomhedspraktikant, B, ringet op af selv samme Frederiksberg Kommune. De ville gerne tilbyde B en løntilskudsstilling inden for præcis de kompetenceområder, som A ellers besidder. De er begge landskabsarkitekter og af A’s vedlagte CV fremgår det, at hun er som skræddersyet til de funktioner, som Frederiksberg kommune efterspørger

Det tidsmæssige sammenfald mellem de to hændelser illustrerer sammen med andre lignende erfaringer en grotesk udnyttelse af løntilskud i det offentlige. Ud med A, for hende er der ikke penge til, og ind med B, for hun er gratis. For betegnelsen ”løntilskud” er helt fordrejet, når det gælder kommuner og andre offentlige myndigheder. Den løntilskudsansatte fortsætter nemlig på almindelige dagpenge – i B’s tilfælde endda på dimittenssats på godt 80 kr. i timen. Og samtidig tærer hun på den nyligt forkortede dagpengeberettigede periode, mens kommunen får løst arbejdsopgaverne.

Men det er ikke kun groteskt ud fra et arbejdstagersynspunkt. Det er unfair konkurrenceforvridning. Mange større eller mindre opgaver, som oplagt kunne løses effektivt og hurtigt af private aktører, kan kommunerne bare ”ansætte” ledige til at løse. Den samme fidus gælder ikke virksomheder og organisationer som os. Det koster os i størrelsesordenen 20.000 kr. om måneden at have en nyuddannet akademiker i en løntilskudsstilling. Det betaler vi sådan set gerne. Det er helt rimeligt, at medarbejderen får en overenskomstmæssig løn, og at tilskuddet kun kompenserer, at der kan være udfordringer ved at ansætte en medarbejder, der har været lang tid uden for arbejdsmarkedet eller mangler relevante erfaringer. Men hvorfor gælder dette ikke i kommunerne? Man skævvrider en sund konkurrence om at løse opgaverne bedst og billigst. Og man udfordrer livsgrundlaget for mange mindre virksomheder og den iværksætterånd, som politikere ellers normalt efterspørger.

Kommunernes ”løntilskudscirkus” er groteskt – det er nedværdigende ud fra en lønmodtagersynsvinkel og unfair konkurrence overfor virksomheder og hån mod iværksætterkultur.

Af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen, henholdsvis formand og chefkonsulent for Landskabsværkstedet